Vi er gået i sort og det er faktisk ret grønt
Vi har skiftet til nye forsendelsesposer, der er lavet af 100 % genanvendt plastfolie – det er da grønt.
Den bæredygtige plast stammer fra en dansk plastikpose fabrik, som bruger det overskydende plast fra produktionen fremfor at kassere det.
Posen indeholder ingen naturskadelige stoffer. Men husk at sortere posen som plastik, så den kan blive genanvendt til nye plastikprodukter.
Og ikke nok med det. Så er posen produceret i Danmark, så der er minimum belastning af miljøet til transport.
Det er da bæredygtigt!
Ekstra fyld i posen
Dao og GLS har fastsat minimumsstørrelser for forsendelser, for at de kan håndtere pakken eller posen på en effektiv måde. Derfor kan vi i enkelte tilfælde være nødsaget til at tilføje lidt ekstra fyld i posen, når vi pakker de små ordrer.
For at gøre vores forsendelser mere bæredygtige og skåne miljøet, har vi valgt en alternativ tilgang. I stedet for at bruge nyproducerede materialer som pakkefyld, genanvender vi ofte de plastikposer, som vi modtager vores garn i, som fyld til pakkerne. Ved at undgå unødvendigt affald reducerer vi vores miljøpåvirkning, samtidig med, at det hjælper med at holde priserne på vores garn og tilbehør nede.
Vi er fast besluttede på at fortsætte med at finde løsninger, der ikke kun opfylder krav til produktkvalitet og forsendelse, men også bidrager positivt til beskyttelse af vores planet.